Kongskildes KCC kædetransportører er velegnede til vandret og stigende transport af korn og granulerede materialer.
KCA modellerne anvendes til transport af korn i anlæg, hvor der er behov for stigende transport f.eks. langs silotag. KCA kan ligeledes leveres med 30 eller 45 graders vinkelsektion for transport fra korngrav.
KCC og KCA kædetransportørerne er modulopbygget og fremstillet med stor præcision i en kraftig galvaniseret udførelse, hvorved de er lette at samle og installere.